lørdag den 29. september 2012

Præmieoverrækkelse af geografi konkurrencen


Kl. 12.00 stillede René Aistrup, en af skolens geografilærere, sig op på scenen for at overrække præmier til vinderne af geografikonkurrencen blandt 9. klasser og forældre. 

Thomas, Sigrid, Anders M og Carl fra 9.U var de dygtige elever, der vandt konkurrencen. Præmien var et ældre atlas med kort over Vest- og Østtyskland samt Tjekkoslovakiet, som selvfølgelig bragte stor glæde hos vinderne.

Fra venstre til højre: Sigrid, Carl og Anders

Dernæst var der forældrekategorien, hvor Anne-Sofie fra 1. klasse sammen med sin mor løb af med sejren.
Deres præmie var et kort over Sundet og Saltholm.



 Med ordene "Geografi for life!" gik René af scenen.  









Korte forælderinterviews

Vi har spurgt nogle forældre om hvad de synes om dagen i dag:

Hvad synes du om arrangementet?
- Det har været godt.

Hvad har det bedste været?
- Kuglebanen, det skal jeg jo sige.
Birgitte

Hvad synes du om arrangementet?
- Det har været rigtig rigtig fint.

Hvad har det bedste været?
- Alle de engagerede unger.
Signe

Hvad synes du om arrangementet?
- Der mangler noget mad, nogle sandwiches eller noget, men musikken er god. Især ham den langhårede på trommerne.

Hvad har det bedste været?
- Der er rigelig kage.
Andreas

Hvad synes du om arrangementet?
- Det er rigtig fint.

Hvad har det bedste været?
- Der er mange gode aktiviteter.
Line

Hvad synes I om arrangementet?
- Det er meget fint.

Hvad har det bedste været?
- Der er god musik, og så er det dejligt med kaffe og kage.
Kirsten og Jesper

Udarbejdet af Carl H. Hernvig og Sebastian K. Frandsen

Dagens store hoved: Charles Darwin

Charles Robert Darwin

Charles blev født 12. februar 1809 og han døde 19. april 1882.
Han var en engelsk naturforsker.
En af Darwins mest kendte bøger er Arternes Oprindelse fra 1859.
Den 27. december 1831 startede Darwins rejse med HMS Beagle, som varede næsten 5 år. Imens HMS Beagle sejlede rundt for at kortlægge kysterne blev Darwin for det meste på land for at studere geologiske forhold og lavede nogle naturhistoriske indsamlinger. På rejsen besøgte han blandt andet den brasilianske regnskov, Chile, Andesbjergene, Tahiti, New Zealand, Australien og nok mest betydningsfuldt, Galapagosøerne.
På øerne opdagede han nogle fugle af samme art, men som stadig var forskellige fra ø til ø.
På en af øerne havde fuglene store tykke næb designet til at kunne knække nødder og lignende, mens de på en anden ø havde mindre, smallere næb, tilpasset til at knække og spise mindre frø.
Dette blev varemærket for hans evulotionsteori, som gik ud på at den bedst tilpassede overlever. Dette kan også ses hos f. eks. giraffer, hvor de giraffer med længst hals kunne nå de øverste blade og fik derfor mere mad og kunne derfor bedre formere sig og overleve. Når de langhalsede giraffer parrede sig, fik de girafunger med længere halse og sådan tilpassede de sig for at kunne overleve bedst muligt.
Denne udviklingsteori blev meget upopulær hos kirken, da den stred imod deres overbevisning om, at alle skabelser er skabt af Gud i deres nuværende form og forbliver i den form.
Da bogen Arternes Oprindelse blev udgivet første gang i 1859 startede den en stor debat, fordi de kristne mente, at mennesket var en unik skabelse, og at vi ikke havde udviklet os fra aberne.

Illustration: Bertil H. Breck-Berg
Tekst: Carl H. Hernvig

Sansebane O og 1 Klasse.

I stueetagen nede i det ene hjørne har 0. og 1. klasserne lavet en sansebane. Man får bind for øjene og skal så igennem banen. Der er mange dernede, og det ser rigtig sjovt ud! Så skynd jer derned og se hvor gode dine sanser er!






Indlæg af: Amalie Hanson

3 ting for alle

 

3 ting for alle



Laurits og jeg har været rundt på skolen lørdag d. 29. Vi har set på mange spændend aktiviteter, og ud fra nogle af dem, har vi valgt 3 som vi finder meget interessante for både børn og voksne.


I lokale 208 på anden sal kan du finde denne fjernstyrede skraldespand, som er lavet af kloge hoveder fra 4.-6. klasse. Selvfølgelig er skraldespanden ikke den eneste ting man kan finde, de har nemlig også lavet andre ting derinde med mekanik.


Her ser vi den flotte mekaniske skraldespand.


2. eksempel.  Lokale 111 på 1. sal.

I lokale 111 har 4-6 klasserne lavet en udstilling af forskellige forsøg f.eks. et glas der er fyldt med appelsinvand og cola, udover det havde de også en helt masse andre forsøg. Du kan få forklaringen på dette forsøg hvis du besøger dem.



Her er forsøget.


3. eksempel.  Foran lokale103 på 1. sal..

Her kan du se en rigtig flot kuglebane, der er lavet af 5. klasserne. Snoede rør og kopper, der bevæger sig.
En rigtig god og sjov aktivetet.



Her er noget af kuglebanen.






Skrevet af Mikkel og Laurits.







Vandsjov i 4.-6. klasse.

Vi var oppe og se på 4.-6. klasses værksteder. De handlede om VAND. Der var en masse forskellige forsøg som forældre /søskende/elever/mm. kunne prøve. Eleverne var gode til at forklare, hvad de forskellige lege gik ud på.
Hvis I ikke har været oppe og prøve så skynd jer derned ;-)



Indlæg af Olivia

Førstehjælp i 8.x klasselokalet

Vi har været forbi 8.x, hvor vi så Mia i fuld gang med at fremvise, hvordan førstehjælp udøves! Hun viste, hvordan hjertemassage gøres, mens hendes medhjælper Isam fremviste, hvordan man hjælper en person, der bliver kvalt!

Skrevet af Anders M.

Musikholdet

Musikholdet har lige været på. De var rigtig gode og vi kan næsten ikke vente til kl. 12, hvor de går på igen!!
Her er en video:
:

Støt skolen ved at købe kager!

I midtpunktet af hele begivenheden i dag har nogle fra skolen, både elever og forældre, sagt okay til at bage kage og der er medbragt sodavand som bliver solgt. Overskudet går til forældreforeningen som kommer til at gavne alle skolens elever. Der er godt gang i salget, for køen til boden er næsten uoverskuelig lang


 Det virker som om at folk er glade for muligheden og kagerene ser fantastiske ud! Så grib chancen og gå ned og støt eleverne!

Friluftsskolens udstilling i drengesalen

Der er sæbeboble show, og planet udstilling i drengesalen.
Friluftsskolen har knoklet med deres udstilling hele ugen er er nået frem til et rigtig godt resultat.
Her kan i se hvad de har lavet!!


Sæbeboble udstilling.

Fremvisning af hjemmelavede vindmøller.

Rumudstilling

Planet udstilling

En glad skole

Benjamin er meget glad for naturfagsugen














Flyet er lavet af Zacharias

Billeder af Benjamin Marcher 

Geografi

Husk at der er præmieoverrækkelse i aulaen kl. 12:00, lige inden musikholdet går på. Der er både præmier for skattejagten som 9. klasserne lavede i onsdags og for geografikonkurrencen som alle forældre og børn kan være med i!!!

Velkommen

Så er der gang i Skolen Ved Sundet, og en masse forældre er kommet for at se hvad alle klasserne har fået lært og lavet igennem ugen.

gang i aulaen


smagsprøver i hjemkundskab.


Musik lige om lidt!

Så er der kun et kvarter til at musikholdet begynder at spille.

God morgen!

Så er det i dag! Alle arbejder travlt med at få det hele sat på plads og alle venter spændt. Vi håber at se så mange som muligt om ikke så lang tid. Vi vil hele dagen sørge for at orientere jer om, hvad der foregår hvor, så I altid kan se hvor der sker noget spændende. Hav en god dag og må I finde en masse interessante ting at undersøge

fredag den 28. september 2012

Dagens store hoved: Stephen Hawking

Stephen William Hawking







Stephen blev født 8. januar 1942 i Oxford i England.
Han er en af verdens førende teoretiske fysikere og han er matematik-professor på Cambridge Universitetet i England.
Stephen har specificeret sig inden for kosmos og termodynamik. Han er mest kendt for sine teorier om sorte huller, som går ud på at sorte huller ikke eksisterer for evigt, men derimod fordamper.
I en alder af 21 år, lige før sit første bryllup, blev han diagnosticeret med en nervelammende sygdom, nemlig Amyotrofisk Lateral Sklerose, eller ALS. Det gør han ikke kan bruge sin krop. Derfor sidder han nu i kørestol, eftersom sygdommen har taget til. Han kan kun tale ved hjælp af en kunstig computer-stemme, fordi hans stemmebånd blev skåret over ved en fejloperation.
Selvom han har denne sygdom er han stadig meget aktiv inden for fysikken og som forfatter.
Stephen har tre børn.

Illustration: Bertil H. Breck-Berg
Tekst: Carl H. Hernvig

Klassernes programoversigt - Lørdag d. 29-09-12


Her er en oversigt over de forskellige klassers program, lørdag d. 29-09-2012:
 0.-1. klasse:
0.x og 1.x—Hvad kan din krop?
1.v—Kan papir flyve?
I aulaen—Kan vinden løfte en drage?
1.u—Hvad er sanser og hvad bruges du til?
2.-3. klasse:
Lokale: 109, 110, 111 og Sydgården—Hvilke egenskaber har vand, hvor findes det og  hvordan bruges det?
4.-6. klasse:
Biblioteket—Vil du med på rejse gennem vores solsystem
Billedkunstlokalet—Hvordan laver man papir?
6.v—Kan en kugle trille opad?
Skolekøkkenet—Hvad smager maden af?
Lokale 105—Hvordan redder DU liv?
Lokale 208, udskolingsbiblioteket, samt balkonen lige uden for lokalerne—Har du tjek på mekanikken?
Lokale 114, 1. sal (5.v) - ”Masseeksperiment 2012” Fuldkorn og englehop—koncentrationen i top?
Aula ved AV´s kontor—Kan du finde vej til skatten?
7. klasse:
 Aula sammen med musikgruppen, plancher ved kontoret. Benytter skillevæggene—Planeter, videoværksted, tegninger af Big Bang, naturkatastrofer samt fotos af årets cyklus.
(7., 8. og 9. Klasse) Aula ved indgangen—Geografi.
8. klasse:
1. sal balkon—Undervisning ”ude af huet” - Rundetårn/ Botanisk Have/ Medicinsk Historisk museum.
Lokale 106—Hvad er vigtigt når man yder førstehjælp?
(7., 8. og 9. Klasse) Aula ved indgangen—Geografi.
9. klasse:
Biblioteket i st. —Blogavis.
Biblioteket i st. —Hvordan bruger jeg Excel og Geogebra?
Biblioteket i st. — Hvad er magnetisme og hvordan kan man fremstille elektricitet?
Bibliotek i st. — Hvad kan naturvidenskaben og filosofien bruge hinanden til? Og hvilke etiske og filosofiske spørgsmål har naturvidenskaben været katalysator for?
Musik:
På scenen i  Aulaen—Koncert kl.: 10:00 og kl.: 12:00!
 Friluftsskolen:
Indskoling:
I drengesalen—Hvad flyder og hvad flyder ikke?
I drengsalen—Hvorfor slukker stearinlyset og vandet stiger?
I drengesalen—Hvilke former har vand?
Udskoling:
Brusebadet i Drengesalen—Sæbebobler










Dette er blogavisens medlemer - tak for en god uge!!

Besøg os lørdag!

Kom forbi i morgen og se og tal med os, der har arbejdet på bloggen den sidste uge.
Vi er at finde på skolen bibliotek, i det bagerste lokale.
I vil kunne se tegninger af ugens kloge hoveder. Små søskende har mulighed for at farvelægge de fine tegninger. I vil kunne høre, hvad vi har oplevet i ugens løb og ikke mindst kan I blive interviewet omkring, hvad I tænker om alt det vi og I nu ved af alt det vi og I ikke vidste.
Tjek bloggen på din mobil hele dagen. Vi vil sørge for at opdatere med indslag, billeder, interviews mv.
I kan også læse programmet for lørdagen.

Mange bloghilsener fra
alle bloggerne

Friluftsskolen - dagen inden dagen

I dag var vi igen ovre og besøge FLS. De er alle meget spændte og glæder sig meget til i morgen, og til at vise deres ting frem, som de har lavet i løbet af ugen. De ser også frem til at se alle de andre ting, som eleverne på SvS har lavet.


I dag da vi kom over på FLS, var de i gang med at finde svaret på dagens spørgsmål

Her er Ashia i gang med at prøve at finde svaret på dagens spørgsmål.

Hele klassen syntes, at det var virkelig sjovt, og alle ville have lov til at prøve


Efter at de havde prøvet at finde svaret på dagens spørgsmål, begav de sig over i drengesalen, hvor de skal være i morgen (lørdag d. 29/9). Hvis du kunne tænke dig at prøve kræfterne af med noget vandforsøg, eller se deres flotte møller, så er det der du skal gå hen. Det er eleverne der står for det.


FRI LEG!
De syntes alle det var sjovt at kunne løbe rundt i drengesalen.
Her bliver der forklaret, hvad der skal ske i morgen.





SvS Spørgsmål

I dag har Anders og jeg været ude på skolen og snakket med elever fra flere klasser. Vi har spurgt dem om forskellige spørgsmål. Første spørgsmål er, ''hvad skal du i morgen?'' andet spørgsmål '' Glæder du dig?''

Her har vi svarende.

Frederik 9.v:

Hvad skal du i morgen? Jeg skal spille på trommer med mit band.

Er du spændt? Nej, det bliver fedt.

Vibeke 4.v:

Hvad skal du i morgen? Jeg skal lave nogle spil.

Er du spændt? Ja, lidt.

Jonathan 9.v :

Hvad skal du i morgen? Jeg skal spille med musikholdet, vi skal spille nogle sange om big bang.

Er du spændt? Nej, jeg er vant til det, som sagt har jeg spillet klaver i 5-6 år.

Selma 9.v:

Hvad skal du i morgen? Jeg skal tanzen tanzen, ej jeg skal bare slå i en spand, det er det jeg skal!

Er du spændt? Det er så spændende at slå i en spand, I skal glæde jer!

Sofie 8.v :

Hvad skal du i morgen? Jeg skal lave sådan et rigtig stort edderkoppespind

Er du spændt? Nej

Bertil 9.u:

Hvad skal du i morgen? Jeg skal tegne.

Er du spændt? Det ved jeg ikke, eller ja.

Lukas 6.v:

Hvad skal du i morgen? Jeg skal vise min opfindelse, som går ud på at få kugler ned i en spand.

Er du spændt? Nej.

Emilie og Karla 5.u:

Hvad skal I i morgen? Vi skal fremlægge om at redde liv.

Er i spændte? Ja.

Amanda 6.x:

Hvad skal du i morgen? Jeg skal vise min kuglebane.

Er du spændt? Nej ikke så spændt fordi jeg har lavet den.


Ud fra det vi har fået at vide i dag kan det kun blive en rigtig god lørdag. Vi på redaktionen glæder os rigtig meget. Håber I alle sammen kommer ned og besøger os på bibloteket i morgen, Fortsat god fredag.




Skrevet af Anders og Laurits.

Magnetisme med 9. klasserne


I dag har jeg været nede i fysiklokalet med nogle af 9. klasserne, hvor de havde om magnetisme. De skulle løse opgaver i små grupper og selv udforske det. De skulle bl.a. lave noget med ladede partikler i bevægelse. Jeg har fået fat i Jonas Koreska fra 9.v, som finder emnet meget interessant. Jeg har lavet et lille hurtigt interview med ham, for lige at få fat i, hvad det er, de laver.

Hvad har du lært: Jeg har lært, at en magnet har to poler, en sydpol og en nordpol. Magnetisme findes, hvor elektriske ladede partikler er i bevægelse. De mest kendte materialer som er magnetiske er blandt andet jern og nikkel
Hvad synes du om emneugen? "Jeg synes, at den er god og lærerig, og
det er godt, at man kommer rundt forskellige steder og lærer lidt af hvert. Fysik har været godt synes jeg, at få noget undervisning om magnetisme er fint, fordi det er noget man skal kunne".



Mentos i Cola.

Vi laver det gamle forsøg med Mentos og Cola, og så kommer vi også med forklaringen på dette fænomen.



Dagen før

Så er det dagen inden den store lørdag, og alle er i gang med at forberede de ting de skal fremvise i morgen. Alle arbejder koncentreret, da alle kan komme og se hvad vi og de andre elever har lavet. Bloggen vil i dag mest bestå af små bidder af, hvad der kommer til at ske i morgen, dagens store hoved og sidst på dagen vil vi lægge et program ind for lørdagen. Alle er spændte på hvordam morgendagen vil forløbe og vi håber at der kommer rigtigt mange og ser, hvad alle har arbejdet så hårdt for og med.

Lavet af Sebastian K. Frandsen

Førstehjælp i 8.x

Benjamin og jeg var ude at tage billeder og interviewe 8. klasserne, som havde om førstehjælp.

I den første time blev de undervist af Susanne, som er medicinstuderende.
Hun fortalte om, hvordan man gav hjertemassage og hvor vigtig det er at gøre det i den rigtige rytme.
Hun fortalte også om, hvordan man giver kunstigt åndedræt, i hvilken rækkefølge man gør alle de nødvendige ting, som f.eks. at tjekke om de trækker vejret, ringe efter hjælp, give hjertemassage mv..
Susanne fortalte til sidst om sidestillingen, som I kan se på nogle af billederne herunder.

Susanne bliver reddet af Sophia

Susanne underviser


I anden time var det Kristian, der underviste. Han er også medicinstuderende.
De lærte om forbrændinger af alle grader, dvs. 1. 2. og 3. graders forbrændinger. De lærte selvfølgelig også om, hvordan de fikses. Det gik hovedsageligt ud på, at man skal bruge vand.  
Forblødninger, knoglebrud og forbindinger fortalte Kristian også om. Han demonstrerede forbindingerne på Signe, som I ser på billedet nedenunder.




I tredje time var det Frederik, der underviste. Han er, ligesom de to andre, medicinstuderende.
Han fortalte om, hvordan man lægger folk i sidestilling og hvordan man rykker folk rundt, hvis det er nødvendigt. Heimlich manøvren viste han også. 
Der blev også fortalt om symptomerne ved hjernerystelse og om, hvad man skal gøre ved det. Det han fortalte mest om var om stoffer. Han fortaltre især om heroin, men også om alkohol, hash og faren ved at blande alkohol med andre.
Gruppepres var også en stor del af det, da det kan give problemer, når de unge er til fester.
Stoffer, alkohol - tænk jer om, alle er forskellige.

Heimlich manøvren bliver demonstreret på en uskyldig elev

I fjerde og sidste time, var det tid til at prøve tre forskellige elever af og se, hvad de har lært.
Det gjorde de ved, at Susanne spillede bevidstløs i et par stole, som skulle forestille en bil. Jan Lund lå og var bevidstløs på gulvet og Frederik rendte rundt og råbte og skreg om hans tilskadekomne arm.
Benjamins og mit job var at være irriterende journalister.

En bevidstløs Susanne bliver reddet - igen

Frederik er i panik



Bagefter interviewede vi Susanne, Frederik og Kristian

Benjamin: "Hvordan synes I at det har været? Har det været godt?"

Kristian: "For mit vedkomne har der været et rigtig godt samarbejde i klassen. Eleverne har været rigtig gode og meget lærevillige og lærenemme... og sjove. Så for mit vedkomne har det været rigtig godt."

Susanne: "Samme her."

Frederik: "Jeg synes at de har været søde og gode at samarbejde med. De har været gode til at stille spørgsmål. Det gør det en del lettere at arbejde med, når eleverne gider at deltage. Det har været en fed oplevelse."

Ivan: "Kommer I ofte ud på skoler og underviser? Eller er det bare en engangsforestilling?"

Frederik: "Nej, nej, vi har sådan en gruppe, der tager ud og gør det. Vores mål er at nå 20 skoler i det her semester. Vi har været ude 15-20 gange eller sådan noget, siden vi startede op for et halvt år siden."

Kristian: "Det her er anden gang jeg er ude at undervise, bare i denne her uge"

Frederik: "Gruppen er meget ny og vi har fået en kæmpe tilgang af studerende, så den udvikler sig rigtig hastigt og den er også kommet i tre andre byer i Danmark. Så det er spændende at se, hvor vidt vi kan drive det med konceptet. Vi når nok aldrig alle folkeskoler, men vi prøver at nå så mange som muligt. Vi bliver ved med at vokse, til det ikke dur længere."

Benjamin: "Synes I, at eleverne har været gode til at lytte og være aktive?"

Susanne: "Ja, de har været rigtig gode til at turde at gøre tingene og bare gå i krig med det."

Frederik: "Det var også meget fedt at se, at når vi spurgte ind til det, så kunne de huske det fortalte og det viste. Det sidder ret godt fast, og det viser jo også at de har lyttet efter. Hvis ikke de huskede det, så ville det ligesom være... spild af tid. Men de huskede, og det var fedt. Så, ja, det synes jeg. De har været gode.

Hør vores extended edition HER.

Fra venstre til højre:
Kristian, Susanne og Frederik

torsdag den 27. september 2012

Dagens store hoved:Galileo Galilei



Dagens store hoved: Galileo Galilei




Galileo Galilei blev født i Pisa 15. februar 1564 og døde 8. januar 1642. Han var en italiensk filosof, astronom og fysiker.
På det universitet hvor han studerede medicin forbedrede han teleskopet og opdagede månens kratere og Jupiters måner.
I 1610 sad han en aften og kiggede på stjerner gennem sit hjemmelavede teleskop. Da opdagede han tre punkter på himlen som ikke bevægede sig normalt. Han troede det var stjerner, men ved et nærmere eftersyn viste det sig at det var små planter som kredsede om Jupiter. Han havde opdaget Jupiters måner. De fire største måner blev opkaldt efter ham, nemlig "de galileiske måner". Senere opserverede han Venus' faser og kunne ud fra det konkludere at planeterne roterede om solen og ikke omvendt som man før havde troet. Dette gjorde ham virkelig upopulær hos kirken og i 1633 blev han tvunget til at sige at han ikke havde ret, og blev sat i husarrest i Firenze.
Galilei har også været med til at undersøge mange andre ting, som for eksempel det frie fald.
Illustration: Bertil H. Breck-Berg
Tekst: Carl H. Hernvig

Musikholdet.

Vi har et musikhold som er i fuld gang med at øve og øve. De er smadder gode og de har det super sjovt. Alle får lov at deltage og det lyder rigtig godt. De vil på lørdag optræde med, hvad de i denne uge har øvet sig på.



Her kan I også få en lille smagsprøve på, hvad I vil få at se på lørdag:



 Indlæg af Amalie Hanson